Eksperter ikke i tvivl: Vi kan takke os selv for ekstremregnen, der har druknet Centraleuropa

For en uge siden tikkede en e-mail med en skræmmende »spådom« ind hos denne skribent fra den erfarne meteorolog Jesper Thiesen. Der er »ekstreme mængder regn på vej til Tjekkiet, Østrig og Slovakiet«, og »det kan få fatale følger«, skrev han. Jesper Thiesen fik mere ret, end han bryder sig om. I løbet af fredagen lagde det gigantiske lavtryk »Boris« sig til rette over en større del af Centraleuropa, hvorefter kaskader af vand weekenden igennem væltede ned og forvandlede fredelige og lavtliggende bysamfund til landskaber af destruktion og i nogle tilfælde død. En tjekkisk vejrstation målte i løbet af fire dage over 463 mm regn – langt over halvdelen af Danmarks gennemsnitlige årsnedbør. I Østrig, det sydlige Polen og Tyskland samt i Rumænien, Ungarn og Slovakiet faldt der nogle steder over 300 millimeter eller omtrent fire gange det normale for hele september. Resultatet blev, at rivende floder gik over deres bredder og væltede ind i byer i et omfang, som kun de færreste kan erindre sig. I skrivende stund er mindst fem mennesker omkommet i vandmasser i Polen, tre i Østrig, seks i Rumænien, og i Tjekkiet er mindst én person død, mens adskillige er savnede. Samtidig er titusinder af mennesker evakuerede, tusinder af boliger oversvømmede, og i byen Glucholazy i det sydlige Polen har borgmesteren udsendt nødråb om, at »vi drukner«. Klimacenteret under den internationale hjælpeorganisation Røde Kors kalder det for de formentlig største europæiske oversvømmelser siden 2002, og flere steder ser floder ud til at have overskredet kriteriet for en såkaldt 100-årshændelse. I august 2002 blev over 200 mennesker dræbt, og der skete skader for omkring 200 milliarder kroner, da floder som Elben og Vltava (Moldau) gik over deres bredder. Det menneskelige aftryk Klimaprofessor ved Københavns Universitet, Eigil Kaas, er ikke et sekund i tvivl om, at vi som mennesker har medvirket til at intensivere weekendens regnmængder – i kraft af menneskeskabt global opvarmning. »Der er meget mere energi og dermed også meget mere vand i systemet nu, end der var tidligere,« siger han. Han forklarer, at Europa er varmet mere op i de senere årtier end noget andet kontinent – med omkring to grader i gennemsnit. Hvilket har konsekvenser for de mulige mængder nedbør. En meteorologisk grundregel lyder, at for hver gang temperaturen stiger med én grad, kan luften indeholde cirka syv procent mere vanddamp – og dermed syv procent mere potentiel regn. Dertil kommer effekten af to andre forhold: Vi er på vej ud af sommeren, hvorfor temperaturen er begyndt at dale, især heroppe mod nord. I sidste uge kølede luftmasserne tilmed i betragtelig grad ned over dele af Nordeuropa. Men samtidig væltede helt usædvanligt varme og fugtige luftmasser fra Adriaterhavet og andre dele af Middelhavet mod nord. Mødet mellem de to diametralt forskellige luftmasser var som at vride en gennemvædet kæmpesvamp over Centraleuropa. Et kolossalt lavtryk var skabt. Eigil Kaas tilføjer, at et lignende lavtryk også kunne være opstået for 100 år siden. »Det ville bare med stor sandsynlighed ikke have udviklet sig lige så vildt dengang,« fastslår han. Samtidig bør man nævne, at ekstremnedbøren kommer i hælene på den varmeste sommer, der nogensinde er målt af instrumenter – både i verden som helhed og i Europa. Det skriver blandt andre det europæiske satellit- og klimacenter Copernicus. Men som noget måske endnu mere væsentligt har Middelhavet sommeren igennem været rekordvarm. 15. august målte man ud for Egyptens kyst en vandtemperatur på hele 31,96 grader – den højeste middelhavstemperatur nogensinde målt. Jesper Thisesen, der er medindehaver af vejrprognosevirksomheden ConWX, understreger, at weekendens ekstremnedbør især fik næring fra Middelhavets nordlige gren, Adriaterhavet. Her lå temperaturen op til weekenden på 26 til 27 grader, hvilket er adskillige grader over det normale for årstiden. »Det pumpede en masse ekstra vanddamp op i atmosfæren, hvorefter det hele blev vasket ud i mødet med lave bjergsider i blandt andet Tjekkiet og Østrig,« forklarer han. I en stor klimarapport fra maj i år fastslår Det Europæiske Miljøagentur, at omtrent hver ottende europæer i dag bor i områder i risiko for flodoversvømmelser. Det er en stigning i forhold til situationen i 2011. Samtidig kan fortsat global opvarmning udsætte næsten en halv million europæere for flodoversvømmelser hvert år, når kalenderbladet er vendt til år 2100. Et nyere skrækeksempel er de massive oversvømmelser i juli 2021, da blandt andre den vigtige flod Rhinen gik over sine bredder. Mindst 243 mennesker omkom, herunder 196 i Tyskland. »Dødsoversvømmelsen« blev katastrofen døbt af den tyske avis Bild. Dengang forklarede eksperter, at risikoen for kraftig nedbør i Tyskland i dag er 20 procent højere i forhold til i det 19. århundrede. Katastrofen er ikke slut Ingen har endnu det fulde overblik over mængden af ødelæggelser i kølvandet på de aktuelle kæmpeoversvømmelser. Det skyldes blandt andet, at der fortsat er fare for nye oversvømmelser. Som Jesper Thiesen siger: »Katastrofen er ikke slut endnu.« Først tirsdag ventes regnen at stilne helt af i den ramte region. Men oppe i bjergene – helt ned til cirka 1.200 meter over havet – er der faldet helt op til to meter sne under ekstremvejret. Det er usædvanlig meget for årstiden. Men i takt med at der bliver varmere i de kommende dage, ventes store snemængder at smelte og vælte ned i først mindre og dernæst større floder. Det kan skabe yderligere flodoversvømmelser i de kommende dage – i blandt andet Østrig, Ungarn og i det sydlige Tyskland. Her løber blandt andet de store floder Elben og Donau, hvilket udsætter dele af storbyer som Dresden i Tyskland og Budapest i Ungarn for fortsat høj oversvømmelsesrisiko. https://www.berlingske.dk/videnskab/eksperter-ikke-i-tvivl-vi-kan-takke-os-selv-for-ekstremregnen-der-har